De kan selv
Barnet øver sig på hverdagens små opgaver hvis det får tid og lov.
De første udtryk er ofte "Ka' selv" eller "Vil selv" - lad barnet øve sig mens motivationen er i top! De fleste børn kan mere end forældrene forestiller sig.
Hver gang barnet øver sig i selv at klatre op i køjesengen eller tage bukserne på får barnet mulighed for input, udvikling og erfaring!
Børn elsker at agere "lille hjælper" og de føler sig vigtige i fælleskabet, når de har en opgave.
Du kan hjælpe barnet med at kunne selv ved bla. at sikre tøjet er børnevenligt - undgå tøj med besværlige spænder, bælter, lynlås og mange små knapper. Check også om dit barn selv kan åbne sin madkasse - de kan være vældig besværlige for små børnefingre.
Barnet oplever det som en stor sejr selv at få strømpen på, hælde vand op i glasset, være lille hjælper under madlavning og havearbejde eller løbe på løbecyklen når familien er på tur.
Røg i køkkenet
Lav en tegning med forskellige arbejdsfunktioner illustreret ex. Skrælle kartofler, dække bord, smøre madpakke, gå ud med skraldespanden osv. Hæng arbejdstegningen et sted, hvor barnet kan se den, f.eks på køleskabet. Brug evt magneter som i børnehaven, og lad barnet vælge eller vælg sammen, hvilken aktivitet barnet skal gøre. Måske er opgaverne delt ud på forskellige ugedage, som der kan aftales og byttes rundt på.
Hvis man en dag laver abemad, kan de forskellige frugter gøres til bevægelser, inden de skæres. F.eks skal æblerne, inden de skæres, "plukkes" i krydsbevægelser, man skal hoppe som aber efter bananerne oppe i træerne eller være små appelsiner, der trilles rundt, inden de skrælles osv.
Eller lav en indianerret, hvor "grøntsagerne" skal danses, hyppes, hoppes, svinges, inden de kommes i gryden. Måske kan der synges en indianersang imens, så pulsen kommer op.


